8-9
Feb

17:00-12:00
 

Vinterhike 2019

Kære alle ledere, klanspejdere, forældre og andet godtfolk tilknyttet Virum-Sorgenfri gruppe. (Et arrangement for 18+)

Vinterhiken lever!
Der har været langt fra tanke til handling, men nu er vi her.

Konceptet er ikke lavet så meget om, men her er vores planer.

Man kan gå op til Filialen fra Stalden hvilket er en vandretur på ca 15 km langs Lyngby sø, Furresøen og Farum sø.
Eller man kan dukke op i Filialen fredag aften og hjælpe med maden mens andre kæmper sig gennem snedriverne.

For dem der vil vandre der op mødes vi ved Stalden kl 17:00.
Hvis man vil dukke op i Filialen, kan man koordinere med Michael som vil stå for maden.

Når vi når Filialen omkring kl. 21 vil der være mad klar til os. Aftenen byder på hygge omkring brændeovnen, lidt at drikke og måske et par sange fra sangbogen.
Overnatning foregår inde eller ude efter eget temperament. Der er både shelter og hemse uden for, men eller køjer og madrasser inden for.

Det koster ca. 200 kr. at deltage på turen, hvilket betales når vi gør rovet op lørdag morgen via MobilePay.

Efter vi har spist morgenmad sammen, rydder vi op og vender næsen hjem ad. Vi håber at der bliver stemning for også at vandre hjem til Sorgenfri, af samme en anden rute i dagslys.

Hvis man kører hjem fra Filialen i bil eller tager bussen, så er man hjemme omkring middagstid. Hvis man vandrer hjem igen vil man være i Sorgenfri ca. kl 15 eller 16.

Tilmelding skal enten ske på denne begivenhed eller direkte til Mads, Michael eller Henrik Lund, seneste tirsdag d. 5.

 

Facebook-eventet: